AAU logo

interkulturel vejledning

I SEAL bruger vi betegnelsen interkulturel vejledning som en fælles betegnelse for tværkulturel, multikulturel, interkulturel og transkulturel vejledning. Fælles for disse retninger er, at der fokuseres på vejlederes arbejde med og relation til forskellige kulturelle, racemæssige og etniske minoritetsgrupper. Fokus i interkulturel vejledning er på vejlederes og vejledningssøgendes kulturelle forskelle, og man argumenterer for vigtigheden af vejleders kulturelle sensitivitet. Vejlederes opgave er at etablere kulturspecifikke hjælpeforanstaltninger i samtalen. I modsætning hertil argumenterer vi i SEAL for, at vejledere skal udvikle en sproglig sensitivitet som en kompetence i vejledningssamtaler i interkulturelle kontekster.

I projektet ’Interkulturel vejledning – et dialogisk perspektiv’ undersøger Jamshid Gholamian vejledningspraksis på tre gymnasier. Jamshids fokus i undersøgelsen er på vejledningssamtalers lærende og forandrende potentiale samt på måden, som elever og vejledere konstruerer sig selv og hinanden i samtalerne. Teoretisk er projektet inspireret af Mikhail Bakhtins dialogisme, som er en samlet betegnelse for Bakhtins teorier om dialogisk kommunikation, sprog, litteraturstudier og filosofi. Med inspiration fra Bakhtin argumenterer Jamshid for, at kategorier i form af kulturelle og etniske tilhørsforhold beskriver overordnede forskelle mellem mennesker, men de kan ikke forudse, hvordan mennesker deltager i et interkulturelt møde – en vejledningssamtale. Undersøgelsen påviser fx ingen kulturspecifikke adfærds- og handlemåder, men derimod elever, der befinder sig i en udsat social position. For at tilføje en forandringsdimension til elevers socialt betingede udsathed introducerer Jamshid begrebet unge på tærskel, hvilket vil sige en situation, som er præget af kriser og et vendepunkt, der er præget af elevens ønske om forandring. Der argumenteres for, at vejledere skal udvise en sproglig sensitivitet, dvs. en øget nysgerrighed og sensitivitet overfor elevers fortællinger i vejledningssamtaler. Disse fortællinger rummer både en beskrivelse af en socialt betinget krisesituationen og ønske og håb om forandring. Vejledere opfordres til at træde ind i elevers fortællinger og indfange dette perspektiv.

Undersøgelsen viser også, at samtalerne ikke i tilstrækkelig grad udfordrer og involverer eleverne i en fælles mening og forståelsesproces. Samtalepraksissen viser sig at være præget af vejlederes dominans -monologisk vejledning. Det er en vejledningspraksis, som får eleverne til at udvise en modreaktion, som Jamshid benævner som diskursiv flugt

Referencer inden for området: 

Fra multikulturalisme til transkulturalisme af Jamshid Gholamian og Iben Jensen

Dialogisk transkulturalitet af Jamshid Gholamian og Anita Holm Riis

Rejsen som Gymnasieelev – fra Kulturel til Sprogligsensitivitet i Interkulturel Vejledning- under udgivelse

Drop In Vejledning – Vejledning af unge på Tærskel – under udgivelse